Dyrene i familien

Jeg absolut elsker dyr, og drømmen er en dag at bo på en gård hvor der er plads til alle de dyr jeg kunne tænke mig. Indtil da må jeg fylde parcelhuset 🙂

Vi har to hunde; en Corgi fra 2016, Tesla, også kendt som Corgidillen. Han gnaver i alt, og har utallige sko, briller, en Kindle og meget mere på samvittigheden. Så er der Gauss fra 2016, han er en blanding af Puddel, West highland white terrier og Vastgöta spids. Han er også kendt som Piranhaen.. Det er indtil videre mest fingre han gnasker i. Vi absolut elsker dem, og der vil formodentlig jævnligt blive spammet med dem herinde 🙂

Udover hundende har vi også to rotter. Vi startede med 4, men de bliver kun omkring 2 år gamle desværre. Den brune hedder Mio, og den skaldede Rotto. Rotter er egentlig bare miniature hunde, de er virkelig sjovt så ens de opfører sig 🙂